Søndermarkskolen i Horsens har så gode erfaringer med udvidet musikundervisning, at den sammen med Sønderbro Kulturhus og musikpædagog Tina Buchholtz har valgt at fortsætte med et tre-årigt projekt med endnu mere fokus på musik.

- Vi har gode resultater med udvidet musikundervisning, og musik skal spille en endnu større rolle i skolerne, det anbefaler Bertel Haarder også. Vi har ligget i top timetalsmæssigt med musik, og det nye er at vi tager de helt små med og samarbejder mere med førskoledelen. Musikken skal binde den røde tråd fra børnene er små, og til de er færdige i folkeskolen, siger Mogens Falk. Han er skoleleder på Søndermarkskolen og koordinator på projekt 'Musik, sprog, integration.

Projektet bygger på erfaringerne fra 'Musik til alle', hvor Søndermarkskolen er en af tre medvirkende folkeskoler, som samarbejder med Horsens Musikskole. Søndermarkskolens 0.-6. klasse har to ugentlige timer i musik med medvirken af musikskolelærere og egne musiklærere. Dertil kommer musik som valgfag i 7.-9. klasse.

Projektet bygger også på erfaringer fra Berlin og Stockholm, der viser en positiv sammenhæng mellem systematisk, kvalificeret musikundervisning og sproglig udvikling og social inklusion. Det støttes med 1,6 millioner kr. af Egmont Fonden. Derudover bidrager Søndermarkskolen med midler, fordi det er skolelederens erfaring, at det kan betale sig at inddrage personale med spidskompetencer.

- Vi reserverede en pulje, så vi kunne betale musikskolens lærere i "Musik til alle". Det er rigtig gode penge, vi giver ud der, for de kommer mange gange igen, siger Mogens falk.

Hvis de ikke er rigtig vågne hjemmefra, har de en god chance for at kvikke op når de kommer i skole. Eleverne i 6. begynder nemlig skoledagen med løb og idrætslege. Frørup Skole på Østfyn afprøver i dette skoleår om ekstra leg og bevægelse kan skabe friske og glade børn som har nemmere ved at lære.

6. årgang er skolens ældste, og den er valgt fordi elever i den alder ifølge viceinspektøren har brug for at skærpe opmærksomheden ekstra om det at lære.

- I 2. og 3. klasse har de kroppen med i alt hvad de foretager sig. I 6. begynder hoved og krop at skilles lidt ad. Der sker en masse i præpuberteten, og de er optaget af tusinde andre ting end skolefag, siger Miguel Svane, viceinspektør og leder af Projekt Morgenfrisk.

Frørup Skole ligger på landet med en aktiv idrætsforening som nabo og i et område hvor både mange børn, forældre, sfo og juniorklub brænder for idræt. Derfor har skolen valgt at sætte fokus på sund og kreativ læring, og den har fået 70.000 kr. af Nyborg Kommune til at sætte skub i udviklingen. Pengene går til to ekstra ugentlige idrætstimer, personalekurser, forældrearrangementer og evaluering.

- Vi vil gerne finde ud af om motion og sund kost har indflydelse på øget opmærksomhed og koncentration. Om morgenmad, et sundt mellemmåltid og eftermiddagsmad har indvirkning på læringsresultater. Målet er at eleverne får en bedre og bredere opfattelse af egen sundhed. At de bliver glade for at røre sig, glade for at spise frugt og grovboller, og at de kan se at det giver dem en øget koncentrationsevne og opmærksomhed. Hvis vi kan nå det på et år med glade, sjove og til tider ukoncentrerede elever i 6. klasse, så er målet nået, siger Miguel Svane.

Om nogle år kan friske Storebæltsmuslinger blive den lækkerbisken, vi sætter på bordet fredag aften. Det er en af visionerne bag et stort udviklingsprojekt, som vil undersøge, om det er realistisk at skabe en miljørigtig og rentabel muslingeproduktion i farvandet mellem Fyn og Sjælland. Forventningerne er, at der inden 2020 opnås en årlig høst på mellem 50.000 og 100.000 ton muslinger.

Projektet MarBioShell styres af lektor, dr.scient. Hans Ulrik Riisgård, som er daglig leder af Marinbiologisk Forskningscenter på Syddansk Universitet, og det støttes af Det Strategiske Forskningsråd for fødevarer og sundhed med 12,4 millioner kroner i årene 2008-12.

Danske blåmuslinger produceres i dag i fjorde og især i Limfjorden. Men de lavvandede fjorde med dårligt vandskifte er overgødskede og lider af iltmangel og overfiskeri. En femtedel af Limfjordens bund dør af iltmangel hver sensommer, og en udbygning af fiskeriet her er problematisk, fordi affaldsstoffer fra muslingerne ophobes på bunden.

- Der er behov for nytænkning og omlægning af muslingefiskeriet til off-shore stordrift af linemuslinger. Mange fagfolk vurderer, at Storebælt er det sted i Danmark, der er bedst egnet, fordi der er gode strømforhold og rigeligt med føde i form af mikroskopiske planktonalger. I Storebælt kan blåmuslinger vokse til høststørrelse på fem centimeter i løbet af ni måneder. En af udfordringerne er at udvikle metoder og udstyr, som kan klare hårdt vejr, strøm og vind, så vi skal blandt andet udvikle ny teknologi, siger Hans Ulrik Riisgård.

Tovene, som holder linerne med muslinger, skal sandsynligvis spændes ud mellem bøjer, som man gør ved lineproduktion af muslinger i Sverige, Norge, Portugal og Canada. Det er også den måde, Sydfyns Linemuslinger arbejder på. Men der arbejdes også med udvikling og afprøvning af nye, alternative metoder.